Life hack – en god nattesøvn giver disse 4 positive effekter

2
2987

En god nattesøvn har en lang række positive effekter for kroppen. Det er under søvnen, at kroppen genopbygges og restituerer.

Med alderen falder behovet for søvn. Hvor en nyfødt baby sover det meste af døgnet, har en voksen brug for meget mindre. Dog er det meget individuelt, selv for voksne, hvor meget man har brug for. Det gennemsnitlige søvnbehov ligger på omkring 7-8 timer, men nogle kan sove mindre, og andre har behov for mere for at føle sig udhvilet. Det er netop denne faktor, der er afgørende for, om man sover godt – om man føler sig udhvilet og frisk.

Man kan forbedre nattesøvnen på mange måder, men det vigtigste er at man ligger godt i en behagelig seng. Man kan forhøre sig i butikken og/eller gennemgå en test, for at finde ud af hvilken seng der passer til dig.

Nedenfor gennemgås 4 positive effekter ved en god nattesøvn.

Lev et sundt liv og bliv gammel

Når man sover, styrkes immunforsvaret, og kroppen danner naturlige dræberceller, der kan bekæmpe forskellige former for virus, infektioner, svulster m.m.

Med et godt immunforsvar er der mindre risiko for at blive syg og få følgesygdomme. Alt andet lige vil du hermed have en bedre chance for at leve et langt og sundt liv.

Opnå større livsglæde

En god nattesøvn vil betyde, at du føler dig udhvilet om morgenen når du vågner. Dette betyder samtidig mere overskud, bedre overblik og godt humør.

Vi kender alle sammen til hvordan det føltes ikke at have sovet nok og/eller ordentligt, og hvordan det er dræbende for ens humør. En god nattesøvn vil give dig mere livsglæde, fordi du er mere frisk og dermed generelt gladere i tilværelsen.

Bliv slankere og undgå stress

Når man sover reduceres stresshormonet kortisol, hvilket nedsætter stressniveauet. Som en positiv sideeffekt har dette hormon også en evne til, at nedsætte lysten til at spise. Du kan herved på samme tid, nedsætte stressniveauet og sove dig slankere.

Det er dog en forudsætning, at du ikke i forvejen føler dig stresset, da stress kan medføre, at du sover dårligt, og dermed ikke opnår den ønskede effekt. Man kan dog ved en god nattesøvn holde stress på afstand og klare mere i løbet af dagen.

Sov dig klogere

Søvn har en indvirkning på hjernens evne til at lagre viden og huske. Jo bedre du sover, jo mere skærpes opmærksomheden, så du undgår at lave fejl. Samtidig kan du være mere effektiv i dit arbejde. Er du fx studerende, kan du hurtigt mærke forskel på en god og en dårlig nattesøvn. Du bliver ved en god nattesøvn langt mere lærings- parat og villig, samt mere koncentreret og kreativ.

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here