Få din drømmehave

Findes der noget bedre end en fantastisk sommerhave med smukke blomster og modne bærbuske? Det skulle lige være en sensommer- og efterårshave, hvor man kan tage en kurv under armen og plukke løs af modne frugter som blommer, pærer og æbler.

Er det sådan en have, du drømmer om, så ved du, at den ikke kommer af sig selv. Men her er et par tips til at komme et lille skridt nærmere drømmen.

Skab en sansehave

En have, som både er en pryd for øjet og sender dufte af sol og sommer i alle retninger, kræver lidt forberedelse og pasning. Men er du villig til at investere din tid og dine penge i projektet, kan du sagtens få den have, du drømmer om.

Lav for eksempel en frugtlund. Den kan du have glæde af både når frugttræerne blomstrer først på sommeren og senere, når du kan gå ud og plukke løs af de modne frugter. En frugthave kan være stor eller bestå af et par træer med dine yndlingsfrugter.

Du skal dog være opmærksom på, når du vil plante æbletræ, at du bør have mindst to. Æbletræernes blomster skal nemlig bestøves, for at de bliver til frugter.

Sæt masser af frugtbuske

Frugtbuske er også en essentiel del af en sansehave. Der findes ikke noget bedre end at gå ud i haven og spise bær direkte fra buskene. Det gode ved frugtbuske er, at de giver bær ganske hurtigt. Passer du dem godt og husker at beskære dem, så de sætter bær og ikke mister formen, så kan du have glæde af dem i mange år.

Det gode ved frugtbuske er, at også børnene kan plukke de saftige bær. Solbær er en klassiker, der kan laves til lækker marmelade. De syrlige ribs er helt fantastiske i saftevand. Røde og grønne stikkelsbær smager helt vidunderligt i en god stikkelsbærkompot. Hindbær, som er et stensikkert børnehit, smager så godt i syltetøj eller prøv denne hindbærroulade opskrift. Frugtbuske er et must i en vaskeægte, sansende sommerhave, og har du børn, så kommer du ikke udenom en lille lund med dine yndlingsbær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *