Must-have gadgets til en lang flyvetur
Flyveture kan føles lange, kedelige og endeløse. Du holder øje med den lille skærm der hænger fra kabinen, og ser hvor langsomt det lille fly bevæger sig hen over verdenskortet. Grædende børn, snorkende medpassagerer og højttalende mennesker, vi har alle været der.
Denne guide er til dig, der hører under dem, der ikke kan sove under en flyvetur eller til dig, der er i tvivl om hvordan du kan få tiden til at gå lidt hurtigere i den 1×2 smalle plads.
Smartphone
Smartphones er en essentielt gadget, når man skal rejse. Musik, film, spil, læsning, det hele i et apparat, der ikke er større end din hånd. Download nogle forskellige spil, dine yndlings albums, de nyeste film på Netflix.
Hvis der ikke er WiFi ombord, så husk at downloade alt inden du går ombord på flyet. Rejser du med Norwegian, kan du få WiFi ombord på flyet, hvilket er en kæmpe fordel. Hvad der dog ikke er en fordel hos Norwegian, er deres vilje til at give kompensation for flyforsinkelser.
Tablet
Den store skærm gør det til en forbedret fornøjelse at se film og serier på sammenlignet med Smartphonen. Derudover kan det være en langt bedre fornøjelse, at tegne og læse på en tablet end det er, at gøre det på en smartphone.
Ulempen kan være, at de kan være svære at bære rundt på, men hvis du som de fleste danskere rejser med håndbagage, så burde dette problem være løst.
Gode høretelefoner
Intet slår et par gode høretelefoner, der kan lukke lyden ud af skrigende børn, larmende fly og lyden af sniksnak i baggrunden. Tag dine lydtætte høretelefoner med ombord på flyet, og se om du kan få nogle der er trådløse. “Once you go wireless, you never go back.”. De kan være smådyre, men de er sandelig et værd.
Priserne kan variere alt efter mærke og kvalitet. Ulempen ved trådløse høretelefoner er dog, at de skal bruge batteri, men frygt ej, så længe du har dit AUX-stik med, så burde være dækket. Trådløse høretelefoner plejer typisk, at kunne holde, alt efter kvalitet, fra 8 – 25 timer.
Powerbank
Nu om dage er de fleste af vores apparater batteridrevne, det betyder at vi har behov for en strømkilde til genopladning. Powerbanks kan typisk holde i op til, alt efter hvor kraftig den er, i op til 20 timer, hvis den har en styrke af 2000 mAh, og oplader af 100 mAh i timen
Powerbanks behøver slet ikke at være dyre, de kan typisk fås til alt fra 100 – 400 kroner.
Rejser du med en kammerat eller din partner plejer der oftest at være plads til at oplade 2-3 apparater på samme tid. Det kræver blot at du bringer lader kablerne med ombord på flyet, og at disse har mindst et USB ladestik.
En god bog
Vi er fans af at læse, og det kan være alle genre. Krimier, fantasy bøger, biografier, selvhjælpsbøger mv. Bogen er et artefakt der aldrig kan gå af mode eller forældes. Ulempen ved bogen er, at de fylder, især hvis man vil have flere bøger med ombord på flyet eller på rejsen generelt. Her er det straks lettere at have dem digital på en tablet eller kindle.
Husk ventetid ved flyforsinkelse og mellemlandinger
Nogle gange er det ikke flyveturen der er slemmest, det kan også være flyforsinkelserne og mellemlandingerne, der trækker tænder ud. Vær derfor forberedt på, at underholdning kan være afgørende for rejsen og oplevelsen. Flyforsinkelser er uforudsigelige og kan være træls, derfor er det vigtigt at kende til sine rettigheder for erstatning ved forsinket fly.